●   København | DR
Nyheder fra sektionen København.

 ●   Passager raser over overfyldte tog efter ulykke: 'Vi bliver behandlet som kvæg'
Lokaltog, som står for togdriften på strækningerne, har ikke flere tog at sætte ind..

 ●   Trods kritik: Kæmpehøjhus på vej til Langelinie
Et nyt højhus skal komme boligmanglen i hovedstaden i møde. Men flere har advaret mod det..

 ●   Er din buksbom også blevet spist af larver? Husk at sortér den korrekt på genbrugsstationen.

 ●   Socialdemokratiet i København vil have Distortion til at rotere mellem flere bydele.

 ●   Kraftig røg fra brand i Søborg.

 ●   Dømt rapper optrådte til Distortion: Nu kræver politikere undskyldning fra festivalen
Festivalen er selv enig i kritikken og ville have sagt 'nej', hvis de på forhånd havde vidst, at rapperen Benny Jamz ville optræde..

 ●   Om nogle år kan Refshaleøen være markant forandret. Ikke alle er vilde med den idé
Byggeplanerne på Refshaleøen har mødt massiv kritik på sociale medier, men direktør tror på, at sjæl og byggeplaner godt kan forenes..

 ●   Personbil bragede ind i hus: Fører var påvirket og havde mindreårig på bagsædet.

 ●   Før kunne du parkere der, nu kan du spise der. København muliggør udeservering på flere gader i indre by
Restauranter på fem gader i det inderste København får lov at sætte borde og stole udenfor..

 ●   19-årig varetægtsfængslet i sag om eksplosion på Amager .

 ●   Regeringen vil give pædagogen Sabrina førsteret til billig bolig
Det skal være nemmere for kommuner og regioner at lave tjenesteboliger til de eftertragtede pædagoger og SOSUer, står der i regeringsgrundlaget..

 ●   16-årig dreng stukket ned med kniv foran skole i Rødovre
Rødovre Kommune har sat kriseberedskab i værk for eleverne på Islev Skole og på Valhøj Skole fra i dag, hvor de unge kan få bearbejdet hændelsen..

 ●   Efter kritik: København dropper omdiskuterede p-pladser til el-delebiler
320 parkeringspladser til el-delebiler bliver omdannet til almindelige parkeringspladser..

 ●   Flere fester og arrangementer: Distortion slår rekord i år
Selvom festivalen i år slår rekord i antal fester og arrangementer, er der styr på blandt andet affald og støj, lyder det fra arrangørerne. .

 ●   Sygemeldingerne er strømmet ind fra lokomotivførere efter togulykke
Der har været op til 27 sygemeldinger på én enkelt dag fra Lokaltogs lokomotivførere - herunder fra de to lokomotivførere, der var med på togene, der forulykkede i april..

 ●   Hvor længe skal du holde i kø på Amager? Få overblikket over de fire største vejarbejder her
Særligt fire vejarbejder har sat en prop i trafikken på Amager..

 ●   Gigantisk langbordsmiddag hylder Helsingørs 600 års jubilæum
Der er dømt folkefest i Helsingør i dag. Byen fylder 600 år som købstad..

 ●   Efter trafikkaos på Amager: Nu vil borgmester forbedre kommunikation
I næsten en uge har Amager været påvirket af trafikkaos på grund af flere vejarbejder. Nu erkender Line Barfod, at kommunikationen kunne have været bedre. .

 ●   Madklubber styrker tryghed og fællesskab på plejehjem
Et toårigt forskningsprojekt er nu afsluttet, og det peger på, at madklubber kan være med til at mindske ensomhed blandt plejehjemsbeboere..

 ●   Vejarbejder og trafikkaos på Amager fortsætter indtil sommerferien
Bilister opfordres af Københavns Kommune til at beregne ekstra rejsetid i de kommende uger..

 ●   Sjælland | DR
Nyheder fra sektionen Sjælland.

 ●   Landmand tester dræbermaskine, som kun ukrudt skal frygte
På en mark ved Koster på det vestlige Møn får ukrudtet stød i stedet for sprøjtegift. Her tester landmand Peter Bagge Hansen en hollandsk maskine, der kan vise sig at blive et nyt våben i kampen mod ukrudt på danske marker. .

 ●   Region vedtager omdiskuteret råstofplan: Charlotte frygter, det vil være enden på freden i hendes have
Beboere ved ni nye gravesteder i Region Sjælland kan de kommende år forvente mere trafik og støj fra grusgrave. .

 ●   Grøn strøm til København koster Jens Erik og Karin huset i Tappernøje
Arbejdet med at flytte den grønne strøm fra landets yderkanter til hovedstadsområdet har store konsekvenser i flere mindre byer..

 ●   Ko-skønhedssalonen gør køerne smukke til årets Roskilde Dyrskue
Når mere end 100.000 mennesker besøger dyrskuepladsen i Roskilde denne weekend, er der fuld gang i skønhedskonkurrencerne og forskønnelsen af kvier og kalve i skønhedssalonen..

 ●   Snævert flertal i byråd søger dispensation til datacenter
Byrådet i Faxe Kommune besluttede torsdag aften at sende dispensationsansøgning om nyt datacenter afsted til den kommende minister..

 ●   Et af landets største godser vil sælge jord til omstridt datacenter: 'Det forventede afkast på landbrug i Danmark er jo relativt beskedent'
Det bliver ikke lettere at drive landbrug i fremtiden, forudser ét af landets største godser. Så indtægterne fra et datacenter er ikke til at sige nej til..

 ●   De missede jordskælvet – men nu skal studerende undersøge undergrunden på Stevns
En række studerende fra et universitet i Tyskland og Danmark er med til at sætte seismo-metre op. De havde håbet, at det var sket før jordskælvet i sidste uge..

 ●   Datacentrene vælter op over hele landet og sluger strøm som storbyer: Nu vil borgmestre have en plan
Strømforbruget er enormt, og protesterne bliver flere og flere. Så Christiansborg må på banen, lyder det fra borgmestre..

 ●   Brugte byggematerialer bliver flået væk
Genbrugsbyggematerialer er populære i genbrugsbyggemarkeder. Det er særligt trævarer, der hurtigt bliver solgt..

 ●   Her er gårdvagterne selv elever: Ellen og Caroline elsker at være juniorgårdvagter
På Sankt Birgitta Skole i Maribo er det blevet populært at trække i neongule veste, når klokken ringer ud til frikvarter..

 ●   Novo-projekt med gratis vægttabsmedicin kritiseres for at være 'naivt' og 'ren markedsføring'
Novo Nordisk afviser kritikken. 'Vigtigt at hjælpe mennesker, som lever med et meget højt BMI,' lyder det..

 ●   Gratis vægttabsmedicin skal få Lena og Michael til at gå mindre til lægen og mere på arbejde
100 overvægtige borgere fra Lolland skal teste, om det kan betale sig for det offentlige at give gratis vægttabsmedicin..

 ●   Der bliver længere mellem naboerne og færre børn på legepladserne i Lolland Kommune
I Lolland Kommune vil befolkningen falde med otte procent frem mod 2035 ifølge ny prognose. .

 ●   Naboer klager over støj fra hundecenter: Nu får de opbakning fra politikerne
Flere naboer er utilfredse med et hundecenter, hvor hunde og trafik er generende. Nu får de opbakning fra politikere i Ringsted Kommune..

 ●   Mad, meninger og masser af mennesker: Madens Folkemøde fylder Nykøbing Falster.

 ●   Femern Bælt-forbindelsen bliver først brugbar for bilister i 2032
For anden gang bliver projektet, der skal binde Danmark og Tyskland yderligere sammen, udskudt..

 ●   'De fleste' på Sejerø har strøm igen - uvist, hvornår hele øen får det.

 ●   Fortsat massive problemer med hjemmeplejen i Odsherred: Hannes mor sad en uge med blodpropper i hjernen
Sygefraværet i hjemmeplejen er dobbelt så højt som på landsplan, og det går ud over borgerne, viser ny analyse..

 ●   Storebælt tilbyder nu vrinsk og muuh ved betalingsanlægget.

 ●   Konfliktramt DF-afdeling kan blive opløst.

 ●   Artikler
Artikler fra din lokale region.

 ●   Massiv kø på motorvej efter strandet bus

Der er opstået kø på Holbækmotorvejen i retning mod København, efter en bus er strandet på vejen.

Det skriver P4 Trafik.

Bussen holder i motorvejskrydset ved Taastrup i retning mod Ballerup.

Køen starter allerede ved Baldersbrønde og er massivt voksende.

 ●   Stort navn fuldender årets program til Grøn

Sivas slutter sig til sommeren line-up til Grøn og fuldender dermed årets program.

Det skriver arrangørerne af Grøn, Tuborg og Muskelsvindfonten, i en pressemeddelelse.

Han hopper på scenen sammen med navne som Andreas Odbjerg, Tessa og Lukas og Graham når Grøn løber af stablen landet over fra den 16. juli til den 26. juli.

- Jeg glæder mig til at være tilbage på Grøn koncert efter næsten 10 år. Det var en kæmpe fest tilbage i 2017, og den energi, man oplever på Grøn, er helt unik! Jeg glæder mig til at komme ud og møde jer allesammen i hele landet. Vi ses ude på pladsen!, udtaler Sivas til Grøn.

Det er første gang siden 2017, at Sivas optræder til Grøn.

Grøn finder blandt andet sted i Tårnby og Valby.

 ●   Giséle Pelicot besøger Nørrebro Teater

Den franske Giséle Pelicot kommer til Nørrebro Teater i forbindelse med udgivelsen af sin selvbiografi.

I 2024 stod hun frem og fortalte, hvordan hendes mand i næsten et årti systematisk havde organiseret, at hun blev bedøvet og udsat for seksuelle overgreb uden hendes vidende.

Inden samtalen overrækkes hun PL-Fondens Frihedspris. Hun er for nyligt blevet hædret af time Magazine som en af årets kvinder, og avisen The Independent kårede hende til en af de mest indflydelsesrige kvinder i 2025.

I aften kan hun opleves i en samtale med journalist Karin Mørch om bedrag, skam og kærlighed. Samtalen foregår på fransk og samles løbende op på dansk.

 ●   Storcenter klar med dato for åbning af nye butikker

City2 i Høje Taastrup har i denne uge slået dørene op for en ny butik i centret. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Der er tale om butikken Family-Evolution, hvor man kan købe samlekort, blandt andet Pokémon. Det fortæller Center manager Emil Ditlev Faber.

Centrets kunder kan i øvrigt se frem til den 26. juni, hvor butikken Booztlet også åbner i centret. Dens åbning hører under en større videreudvikling af centrets outlet-butik, der ligger i outlet-afdelingen Copenhagen Designer Outlet.

 ●   Skattestyrelsen har i årevis krævet millioner fra uskyldige ofre

I årevis har Skattestyrelsen krævet millioner i skat fra borgere, som politiet anser som "sagesløse" ofre.

Det kan TV 2 afsløre i 'Operation X'-programmet 'Flået af Skat', der udkommer onsdag.

Millionkravene er fortsat, selvom Skattestyrelsen gentagne gange er gjort opmærksom på, at borgerne ifølge politiet har været udsat for identitetstyveri i en stor sag om hvidvask.

Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, mener, at det er "fuldstændig uacceptabelt", at Skattestyrelsen har fastholdt millionkravene.

- Hvis det her er en del af et større mønster, så er det jo en skandale, siger han til TV 2.

Én af dem, som er blevet efterladt med millioner i gæld, er 37-årige Simon Mhreteab Gebreselasie.

I 2022 modtag han et brev fra Skattestyrelsen om, at han havde sendt cirka ni millioner kroner til udlandet.

Vel at mærke uden at have betalt skat af dem.

Og det blev starten på en årelang kamp mod systemet.

En milliard sendt ud i kontanter

Hele sagen tager sit udspring i fem vekselkontorer på Nørrebro i København.

Politiet efterforsker vekselkontorerne for at have hvidvasket for omkring én milliard kroner, der er blevet sendt ud af landet i kontanter.

De sigtede ejere af vekselkontorerne nægter sig skyldige i hvidvask, og en af dem afviser identitetstyveri over for TV 2.

Men politiet mistænker dem for at have udnyttet uskyldige menneskers identitet for at sløre de ulovlige pengestrømme.

Københavns Politi er blevet kontaktet af 70-80 personer, som er undrende over for transaktioner, de ikke mener at have udført, fortæller Bjarke Dalsgaard Madsen, vicepolitiinspektør i Københavns Politi, til TV 2

- Det er mange mennesker, der er påvirket af det her, og vi kan heller ikke sige med sikkerhed, at der ikke er et mørketal, siger han.

Fælles for ofrene er, at de selv har benyttet sig af vekselkontorerne som kunder. For eksempel til at sende mindre beløb til familiemedlemmer i udlandet.

Simon Mhreteab Gebreselasie fortæller, at vekselkontoret kopierede hans ID, da han sendte penge til sin bror i Eritrea, hvor han også selv er fra.

Han tænkte ikke videre over det.

Indtil han altså i 2022 modtog brevet fra Skattestyrelsen, hvor det fremgik, at han skyldte 5,6 millioner kroner.

Ulovlig praksis

Simon Mhreteab Gebreselasie har været nødsaget til at have to jobs, da Skattestyrelsen i perioder har hævet hans trækprocent til 81 procent.

Først møder han ind som SOSU-hjælper på et plejehjem fra klokken 7 til 14. Dernæst som afløser i hjemmeplejen.

- Jeg er helt stresset. Jeg er helt sat tilbage i mit liv, siger han.

Ifølge Frederik Waage, professor i forvaltningsret, har Skattestyrelsen handlet ulovligt ved ikke at undersøge sagen i tilstrækkelig grad, før de sendte millionopkrævninger til borgerne.

For eksempel viste transaktioner fra vekselbureauerne, at flere af overførslerne var sket om natten, hvor borgerne slet ikke kunne komme ind.

Han vurderer derfor, at der er sket et brud på undersøgelsespligten, som indebærer, at myndighederne har ansvaret for at få alle relevante oplysninger frem, før der træffes en afgørelse.

- Det er ulovligt, fordi man tilsidesætter en helt grundlæggende forvaltningsretlig grundsætning, siger Frederik Waage.

Michael Gøtze fra Københavns Universitet, der også er professor i forvaltningsret, vurderer, at der er sket et “svigt af borgerne”.

- Jeg synes, det ligner et svigt i de grelle sager, fordi man har opkrævet meget store beløb fra borgere, som har fået svært ved at opretholde deres liv, siger han.

Reageret for sent

De borgere, TV 2 har været i kontakt med, har ikke gjort indsigelser mod millionkravene i Skattestyrelsens afgørelser inden for klagefristen på tre måneder.

Simon Mhreteab Gebreselasie indrømmer da også, at han i flere tilfælde har reageret for sent.

Men det er jo dit ansvar at overholde de her frister – hvorfor har du ikke reageret i tide?

- Jeg har haft svært ved at forstå sproget og det danske system. Mange af mine venner har hjulpet mig, men Skattestyrelsen vil ikke høre på mig, siger han og fortæller, at han flere gange efterfølgende har gjort styrelsen opmærksom på, at han har fået misbrugt sin identitet.

Til TV 2 siger Søren Have Enevoldsen, underdirektør ved Særlig Kontrol hos Skattestyrelsen, at han godt forstår, at borgerne har været sat i en svær situation, men at det er vigtigt at svare på henvendelser fra myndighederne – ellers bliver afgørelsen truffet derefter.

Betyder det, at hvis man ikke får gjort det, så hænger man på en gæld i årevis, selvom det er forkert?

- Det kommer helt ned til vores lovgivning, og den måde vi sagsbehandler og administrer på. Det står i vores afgørelse. Det er derfor, det er så vigtigt, at man reagerer på de breve, siger underdirektøren.

Skattestyrelsen har ikke kommenteret kritikken af, at de har handlet ulovligt i sagen.

Ifølge Frederik Waage og Michael Gøtze burde Skattestyrelsen dog have sat sagerne i bero, så snart den fik oplysninger fra andre myndigheder og klageinstanser om, at borgerne ikke havde noget med pengetransaktionerne at gøre.

Også selvom borgerne ikke har klaget tids nok.

- Jeg finder det fuldstændig afgørende, at man foretager en undersøgelse af, hvordan det her kan forekomme, siger Frederik Waage.

Brev ændrer sagen

En af henvendelserne kom fra Københavns Politi, som 10. februar 2023 holdt møde med Skattestyrelsen om hvidvasksagen.

Her oplyste politiet, at man ikke mistænker borgerne for at være ansvarlige for overførslerne.

Det fremgår af en mail, som en efterforsker på sagen et par måneder senere sendte til et klagenævn under Skatteministeriet.

- Det vil sige, at Skattestyrelsen er klar over, at vi efterforsker disse sager med henblik på, at ejeren (af vekselbureauet, red.) pålægges ansvar for den skat, som de forskellige er leanet (indstillet, red.) til at betale, står der blandt andet i mailen, som TV 2 har fået indsigt i.

Politiet har også sendt breve i forbindelse med Simon Mhreteab Gebreselasies sag, hvor det bliver beskrevet, at det ikke er politiets tese, at han har overført de mange millioner, og at man efterforsker tyveri af hans identitet.

TV 2 har i længere tid forsøg at få et interview med Skattestyrelsen, men det har ladet vente på sig på grund af regeringsforhandlingerne.

Inden interviewet modtog Simon Mhreteab Gebreselasie pludselig et nyt brev fra styrelsen, hvor der stod, at hans sag ville blive slettet.

Og at han ikke mindst ville få sine penge tilbage.

Hvem skal bøde?

Søren Have Enevoldsen fra Skattestyrelsen, fortæller, at man har stoppet den og andre sager, fordi man har modtaget nye oplysninger i sagen.

Mere konkret det styrelsen betegner som en officiel skrivelse fra Københavns Politi, som er sendt 13. april 2026.

Spurgt ind til, hvorfor Skattestyrelsen ikke har betragtet de tidligere henvendelser fra politiet som nye oplysninger, svarer Søren Have Enevoldsen, at styrelsen ikke kan arbejde ud fra en ”mellemliggende hypotese i en efterforskning”.

- Vi har været nødt til at afvente Københavns Politis afslutning i de her sager, og så er vi gået i gang med at revurdere dem – fuldstændig som vi skal, siger underdirektøren.

Han fortæller, at Skattestyrelsen sammen med politiet og andre relevante myndigheder vil se på, om noget kunne være gjort anderledes, og om man kan justere på processerne fremover i sager om identitetstyveri.

Simon Mhreteab Gebreselasie er selvfølgelig glad for, at hans sag nu ser ud til at være et afsluttet kapitel.

Men han ærgrer sig over, at det skulle tage så lang tid.

- Hvem skal bøde for, at mit liv har været ødelagt i tre-fire år?, siger han.

Mange flere kan være ramt

Da TV 2 interviewede Skattestyrelsen kunne underdirektør Søren Have Enevoldsen ikke svare på, hvor mange personer der var i samme båd som Simon Mhreteab Gebreselasies.

- Det er jeg ikke klar over. Det er noget af det, vi er i gang med at gøre op, lød det på daværende tidspunkt.

Så der er på nuværende tidspunkt borgere, som også betaler skat af de her store beløb, selvom de har fået misbrugt deres identitet?

- Det vil selvfølgelig tage noget tid. Og ja, så kan du jo sige, at den mellemliggende periode, mens vi får identificeret de her sager, så fortsætter den inddrivelse hos Gældsstyrelsen, som man eventuelt er sat under, sagde Søren Have Enevoldsen.

Efter interviewet har Skattestyrelsen oplyst til TV 2, at den har identificeret 60 borgere med “sammenlignelige sager”, som i perioden 15. april til 4. juni 2026 har fået brev fra styrelsen, fordi man har vurderet, at deres sager nu kan gennemgås på ny.

Indtil videre har Skattestyrelsen besluttet, at de vil nedskrive gæld for samlet 85 millioner kroner for de 60 borgere, lyder det.

Ifølge styrelsen har i alt 142 borgere haft kontrolsager, fordi de var kunder i mindst et af de fem vekselkontorer.

 ●   Boligpresset mærkes nu også i Nord- og Østsjælland

Over det seneste år er det blevet dyrere at købe boliger i Nord- og Østsjælland.

For bare et år siden var stigningen i udbudspriserne på parcel- og rækkehuse i området mere moderate end i København og Københavns omegn.

Nu overstiger faldet i udbuddet og stigningen i udbudspriserne i Nordsjælland de tilsvarende tal for Københavns by og Københavns omegn. Det skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.

• Parcel- og rækkehuse har over hele landet oplevet en stigning i udbudspriser på knap 9 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Den største prisstigning ses i Nord- og Østsjælland, hvor udbudspriserne er steget med henholdsvis 15,3 procent og 13,8 procent.

• Udbuddet af samme typer bolig er på landsplan faldet med 16,3 procent siden maj sidste år. Nogle af de største fald findes i de områder, der også oplever de største prisstigninger – herunder Østsjælland med 34,4 procent, i Nordsjælland med 22,3 procent.

• Blandt ejerlejligheder i København lå udbuddet på 1285 i slutningen af maj, hvilket er det højeste udbud af ejerlejligheder i Københavns kommune siden oktober 2024.

- Presset på boligmarkedet i København ser ud til at lette lidt, når vi ser på udbuddet af ejerlejligheder. Samtidig ser vi en købsinteresse, der spreder sig til Nord- og Østsjælland. Det tyder på, at noget af det pres, der længe har været koncentreret i København nu i stigende grad breder sig til de nærliggende områder, siger Peter Jayaswal, som er underdirektør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

 ●   Flere par deler lokation: Et meget magtfuldt værktøj, advarer ekspert

Hun kunne ikke få fat i ham en aften. Hun prøvede at ringe igen og igen, men der var intet svar.

Sidsel Larsens kæreste havde været til fredagsbar på arbejdet, men han kom ikke hjem.

- Jeg blev vildt bekymret, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.

Tankerne begyndte at køre i ring. Hvor var han? Var han okay? Var han faldet i havnen, som ligger ved siden af arbejdspladsen?

Sidsel Larsen havde generelt svært ved at falde til ro, når hun ikke vidste, hvor hendes kæreste var, eller hvornår han kom hjem fra en bytur.

Det viste sig, at han var faldet i søvn på arbejdet. Men episoden satte gang i en snak om, hvordan de kunne undgå den samme usikkerhed fremover.

Derfor foreslog hun, at de begyndte at dele lokation med hinanden.

- Han havde ikke en holdning til det, men sagde, at hvis det kunne hjælpe mig, så skulle vi gøre det, siger hun.

Har delt lokation i to år

For 31-årige Sidsel Larsen, der til dagligt bor på Frederiksberg med sin kæreste, er lokalitetsdelingen nu blevet en fast og praktisk del af hverdagen i to år.

- Man får bare lige lidt mere ro i maven, forklarer hun.

Døgnet rundt kan de begge gå ind på Find My iPhone og se, hvor den anden befinder sig.

For parret handler det ikke længere kun om trygheden ved at vide, hvor den anden er, når de er ude.

Det handler i høj grad også om at få hverdagen til at fungere, hvor praktiske ting som aftensmad skal planlægges.

- Jeg kigger, når han er på vej hjem fra arbejde. Så kan jeg for eksempel time aftensmaden, så den er klar, når han kommer. Han gør det samme, hvis jeg kommer senere hjem.

Selv fortæller hun, at hun ikke tjekker sin kærestes lokation så ofte. Det er typisk kun om mandagen, hvor hun arbejder hjemmefra og står for madlavningen.

Styrker forholdet

For Sidsel Larsen har lokationsdelingen aldrig handlet om kontrol eller jalousi. Tværtimod oplever hun, at det har styrket forholdet.

I dag behøver hun ikke længere spekulere på, hvorfor hendes kæreste er forsinket. Hun kan se, at det er fordi, han stadig er på arbejde, og det giver hende ro.

- Jeg har ikke et stort behov for at snakke om vores lokationsdeling. Det er bare noget, vi gør, og vi stoler på hinanden og misbruger det ikke. På den måde bekræfter det egentlig bare, at vi har det godt sammen, fortæller hun.

Derfor føler hun heller ikke, at hun mister en del af sit privatliv - netop fordi hun stoler på sin kæreste.

Hvis der er tillid i forholdet, hvorfor er der så behov for lokationsdeling?

- Det er bare mere praktisk, nemmere og hurtigere end at skulle have et svar tilbage på sms. Nogle gange kan man også glemme at skrive, siger hun.

Kræver en klar aftale

Netop spørgsmålet om kontrollen over hinanden er ifølge parterapeut og sexolog Patricia Jiménez afgørende, når par vælger at dele deres lokation.

- Lokationsdeling er et meget magtfuldt værktøj, siger hun.

Hun vurderer, at lokationsdeling i parforhold ofte hænger sammen med jalousi og usikkerhed.

- Jeg synes virkelig, det forudsætter, at man har en klar og tydelig samtale om, hvorfor det her overhovedet er nødvendigt for forholdet.

Ifølge hende kan det give god mening, når man skal have en hverdag til at hænge sammen som familie - og det er af praktiske årsager.

- Men hvis der er en snert af, at det handler om, at "jeg bliver utryg ved, at du er sammen med andre", så er det dér, problemet ligger. Så handler det ikke om, hvor personen er. Så er det bare symptombehandling.

Flere vil dele lokation i fremtiden

Ifølge parterapeuten vil lokationsdeling blive mere udbredt i fremtiden. Den yngre generation er digitale indfødte, og for mange er det allerede naturligt at følge med i, hvor venner og bekendte befinder sig.

DR har blandt andet beskrevet, hvordan unge i stigende grad holder øje med hinanden via lokationsdeling på Snapchat.

Den udvikling bekymrer parterapeuten.

- Det er jo en frihedsbegrænsning. Der er noget i det, som jeg ikke synes er særlig hensigtsmæssigt, og som jeg tror, den unge generation vil slå sig på.

- De er vokset op med en helgardering, men man kan ikke helgradere sig i kærlighed. Det er et greb (lokationsdeling, red.), vi bruger til at kontrollere noget, som ikke kan kontrolleres, forklarer hun.

Har ikke noget at skjule

Sidsel Larsen kan godt forstå, at nogle ser lokationsdeling som et skridt for langt i et parforhold, og at nogle kan misbruge teknologien til kontrol og overvågning.

Selv har hun og kæresten ikke oplevet konflikter i de to år, de har delt deres lokation.

- Vi har ikke haft behov for at sætte regler for, hvordan vi bruger det. Jeg har ikke en fornemmelse af, at det er et problematisk redskab for os.

Hun forklarer samtidig, at det også handler om, at de ikke har noget at skjule for hinanden - og peger på, at det nok også er en af grundene til, at det fungerer i deres forhold.

 ●   Ny forskning afslører flere problemer med udskældt test i anbringelsessager

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at den meget omdiskuterede psykologiske test, der tidligere blev brugt i tvangsanbringelsessager med grønlandske børn, også fejlvurderer forældre fra andre kulturer.

Det skriver DR Nyheder.

Forskerne fra KU har undersøgt Wais-IV-testen, som måler testpersonens såkaldte IQ, og er nået frem til, at testen fører til meget lavere resultater for personer med anden kulturel baggrund end dansk.

Flere advokater sig til DR Nyheder, at den nye forskning bør få konsekvenser for fremtidige anbringelsessager i familier med andre etniciteter.

En række kommuner i blandt andet hovedstadsområdet kom under heftig kritik - blandt andet af FN - for brugen af de psykologiske test, som siden blev udfaset.

 ●   Nationalmuseet ramt af cyberangreb

Flere it-systemer hos Nationalmuseet er utilgængelige efter et cyberangreb.

Det oplyser pressechef Sverre Quist fra Nationalmuseet overfor B.T.

Museet samt Statens IT er i dialog med myndighederne om at håndtere situationen.

Nationalmuseet oplyser til mediet, at diverse museer er åbne som sædvanligt på nær Frihedsmuseet, hvor audiosystemerne er påvirket.

Ifølge Ingeniøren ramte angrebet museets servere natten til mandag.

 ●   Storstilet højhusbyggeri på Langelinie et skridt nærmere mulig realisering

Et meget omtalt højhusbyggeri på 120 meter og 35 etager på spidsen af Langelinie i København er kommet et skridt nærmere realisering.

Tirsdag aften har et enigt økonomiudvalg sagt god for at sende en lokalplan med højhuset i høring. Det oplyser udvalgsmedlemmet Niels E. Bjerrum (S) til TV 2 Kosmopol.

Det sidste kammer på Københavns Rådhus, Borgerrepræsentationen, mangler fortsat at godkende en offentlig høring af planerne.

Hvis dette bliver godkendt - sådan som det ventes - kan borgere og organisationer give deres mening til kende, hvorefter politikerne på rådhuset siden skal vedtage en endelig lokalplan.

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, at der er opbakning til højhusprojektet fra begge politiske fløje, mens naboer og arkitekter omvendt har udtrykt bekymring.

Her kan du se visualiseringer af, hvordan højhuset vil kunne ses fra forskellige i København.