INDHOLD
Lån Penge
Lån Penge - Mikro Lån
- - - - - - - - - - - - - - - -
Mad Opskrifter
Netradio
Sommer Musik
ONLINE SPIL
Action
Arkade
Blandet Spil
Blandet Spil 2
Blandet Spil 3
Klassisk
Kort
Multiplayer
Racing
Skydning
Sport
Strategi
........................
Flash Spil
REGIONALE NYHEDER
Sjælland
Jylland
Fyn / Bornholm
NYHEDER
Vejret
Indland
Udland
IT / Media
Finans
Sport
Kendte / VIP
Kultur
Politik
IT Sikkerhed
Motor
JOB
København
Sjælland
Fyn
Syd Jylland
Midt Jylland
Nord Jylland
Bornholm
Grønland
Færøerne
Udlandet
Alle Steder
Medicin Job
       
Har du brug for IT Hjælp / IT-Hjælp ?     Så kontakt www.ithjælp.dk
ithjælp.dk | Transporten.dk | YouGov.dk | Webhosting.dk | inkClub | Sportmaster.dk




 ●   Dagens Medicin
Uafhængig nyhedsavis om sundhedssektoren.

 ●   Sådan går det brystkræftpatienter i Danmark efter T-DM1
Danske forskere har lavet den første nationale opgørelse over, hvordan det går patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft, der er behandlet med tre eller flere linjers behandling..

 ●   Studie: Patienter forstår ikke, hvad immunterapi er
Næsten halvdelen af patienter i behandling med immunterapi ved ikke, hvad immunterapi gør, og halvdelen tror også fejlagtigt, at behandlingen virker med det samme, viser forskning på ESMO..

 ●   Opgørelse viser betydeligt frafald ved forebyggende immunterapi for modermærkekræft
Danske patienter med modermærkekræft har siden 2018 fået tilbudt forebyggende behandling med immunterapi. Ny opgørelse viser, at overlevelsen for patienterne er god, men at der også er et stort frafald på grund af bivirkninger..

 ●   Ikke-onkologer har svært ved at ramme den rette prognose 
Forskere har undersøgt, hvad ikke-onkologer ved om kræftsygdom. Deres svar er et levn fra deres tid som medicinstuderende, siger en af forskerne bag studiet..

 ●   Sådan påvirker behandlinger for prostatakræft testosteronniveauer
To førstelinjebehandlinger til patienter med kastrationsresistent prostatakræft har markant forskellig effekt på testosteronniveauerne, viser fansk forskning præsenteret på ESMO..

 ●   Overlæge efter ny rapport om børn: Farligt på den lange bane, at vi har skilt somatikken og psykiatrien så meget ad
Børn med kronisk somatisk sygdom er i større risiko for også at få mentale helbredsproblemer end deres raske jævnaldrende, konkluderer Vidensråd for Forebyggelse i ny rapport. Sammenhængen bliver overset i det danske sundhedsvæsen, mener overlæge Grete Teilmann, som ser et åbenlyst behov for et tættere samarbejde mellem somatiske og psykiatriske afdelinger..

 ●   Kræftplaner er et forbillede for løftet af psykiatrien
Imens vi stadig venter på den-10 årsplan for psykiatrien, som Socialdemokratiet gik til valg på, er forhåbningerne ikke blevet mindre. På konferencen '2 Dage for Sundheden' blev kræftplanerne fremhævet som den standard et løft af psykiatrien skal holde. Formand for Psykiatrifonden savner den langsigtede plan, der sikrer et kvalitetsløft i bredden og et opgør med smalle benchmarks og politisk stigmatisering..

 ●   »Hvis jeg har magt, så handler det ikke om at komme ind på en magtliste«
Hun fik kun halvanden time til at forberede sig på sin første pressekonference, men rollen som forkæmper for folkesundhed har hun forberedt sig på hele sin karriere. Et ophold i Afrika gav hende retningen, men undervejs har Helene Bilsted Probst taget masser af sving på vejen til jobbet som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen..

 ●   Akutdirektøren, der elsker sit system
Selvom det var interessant at arbejde med traumepatienter, var det endnu mere spændende at forsøge at forbedre systemet bag. Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, er altid optaget af, hvordan han kan optimere systemet for derigennem at gøre en forskel for patienter og kolleger..

 ●   »Det er ordet ansvar, der giver mening for mig. Ikke indflydelse eller magt«
TV-lægen Peter Qvortrup Geisling tager med en 39. plads et pænt hop op ad listen på Dagens Medicins årlige magtliste. Det er især vurderingen af hans gennemslagskraft i offentligheden, som trækker placeringen op..

 ●   Topstyringen af pandemien slår igennem på årets magtliste
COVID-19-pandemien har igen sat sit markante aftryk på den årlige rangering af de 100 mest magtfulde i sundhedsvæsenet. Her forklarer tre medlemmer af Dagens Medicins magtpanel, hvordan virussen har spillet ind i deres vurderinger af sundhedsvæsenets mest indflydelsesrige..

 ●   Magtens sundhedstilstand
Årets liste over de 100 mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen er et interessant billede på, at det sundhedsfaglige felt i stigende grad specialiseres indefra, men domineres udefra..

 ●   Magt skal bruges til at udrette noget.

 ●   Alle har magt – husk det.

 ●   »Det er enormt spændende at kunne redde menneskeliv på gruppeniveau«
Fra ph.d.-studerende til konstitueret faglig direktør. Tyra Grove Krause har arbejdet sig op gennem rækkerne i Statens Serum Institut og er nu instituttets næstkommanderende under en uforudsigelig pandemi. Hun har skullet lede og rådgive i en tid, hvor viden har været en magtfaktor. .

 ●   Så mange er smittet med COVID-19 i din kommune
Få overblik over, hvor mange coronasmittede og vaccinerede der er i landets 98 kommuner. 73 pct. er færdigvaccineret..

 ●   Studie: Type 2-diabetes kan for nogle kureres med apotekerhjælp og rette diæt
Mange personer med type 2-diabetes kan blive fri for dagligt at skulle tage medicin, hvis de i stedet er vedholdende med den rette kost. Den lokale apoteker kan i den sammenhæng hjælpe til..

 ●   Kræftpatienter døjer ofte med senfølger af COVID-19
Mindst 15 pct. af kræftpatienter, som smittes med COVID-19, slås efterfølgende med eftervirkningerne, viser international studie præsenteret på ESMO..

 ●   Immunterapier forlænger overlevelse ved modermærkekræft og hjernemetastaser
Dansk retrospektivt studie viser, at langtidsoverlevelse ved modermærkekræft og hjernemetastaser næsten altid involverer behandling med en eller anden form for immunterapi..

 ●   Proteiner i blodet sladrer om galdevejskræft
Ny dansk forskning viser, at det formentlig er muligt at lave en analyse af proteiner i blodet og derved stille en diagnose for kræft i galdevejene. Men teknologien skal opgraderes, siger forsker..

 ●   Fremskrivning forudser mange flere kræftdødsfald i fremtiden
Forskere har brugt tal for befolkningsudviklingen til at lave et estimat over, hvor mange kræfttilfælde vi vil se i fremtiden. Bare frem mod 2040 kommer der til at være en voldsom stigning..

 ●   Patienter med bivirkninger efter immunterapi kan muligvis behandles med gigtmiddel
Patienter, der oplever inflammation i led og tarme efter behandling med immunterapi, kan muligvis skifte behandlingen med binyrebarkhormon ud med gigtmidlet tocilizumab, viser dansk studie..

 ●   Nyt professorat styrker forskning i sjældne leversygdomme
Ledende overlæge Peter Ott tiltrådte som professor på Aarhus Universitet 1. september. Med sin forskning ønsker han at forbedre udredning og behandling af patienter med leversygdomme, hvor han har særligt fokus på de sjældne leversygdomme..

 ●   Sundhedsøkonom: ADHD koster samfundet dyrt
De samfundsøkonomiske omkostninger ved ADHD er 'meget, meget større', end hvad hidtidige tal på området har peget på. Der mangler data på de områder, hvor omkostningerne er størst, og samtidig overser forskningen sundhedsregistrets muligheder, mener professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg..

 ●   Hvis de unges promille skal ned, skal aldersgrænsen op
DEBATSERIE: Hvis vi for alvor vil gøre op med danske unges usunde alkoholkultur, er vi nødt til at ændre på både rammer og lovgivning. Mest presserende er det at se på aldersgrænsen for salg af alkohol, som bør hæves til 18 år for al alkohol uanset styrke..

 ●   Kandidatstuderende i Esbjerg skal 20 dage ud i almen praksis
De 30 kandidatstuderende, som efter planen optages på den nye lægeuddannelse i Esbjerg næste år, vil tilbringe markant længere tid i almen praksis end mange andre steder i landet. Det fremgår af en ny aftale mellem PLO og SDU. .

 ●   År 2 i coronaens tidsalder
Dagens Medicins liste over de 100 mest magtfulde personer i den danske sundhedssektor er på andet år præget af placeringer, som i høj grad kan tillægges offentlig synlighed og den endnu ikke fuldt afsluttede alarmtilstand, som pandemien har bragt sundhedssektoren i..

 ●   Magtens Top 100: Her er sundhedsvæsenets mest magtfulde 2021
Se listen over de 100 mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen anno 2021..

 ●   Sådan kårer vi sundhedssektorens mest magtfulde 2021
De 100 mest magtfulde personer i Sundhedsvæsenet kåres ud fra en række parametre, som årets Magtpanel vurderer. Læs mere om, hvordan Magtlisten bliver til og se, hvem der bliver bedømt til at have størst gennemslagskraft og er dygtigst til sit fag..

 ●   Civilingeniør er ny professor i knoglebiologi på Aarhus Universitet
Civilingeniør Jesper Skovhus Thomsen er for nyligt udnævnt til professor på Aarhus Universitet, og teknik har altid været omdrejningspunktet for ham. Nu er det blot kroppens teknik, der har den nyudnævnte professors fokus. .

 ●   Lægemiddelstyrelsen med væsentlig ændring af decentrale forsøg: Det vil lette en arbejdsbyrde
Det skal nu være muligt for virksomheder og offentlige forskere at monitorere kildedata fra hjemmet eller hovedkontoret, mener Lægemiddelstyrelsen i opdateret vejledning for decentrale forsøg..

 ●   Ung komet modtager Dagens Medicins ledelsespris for sin indsats under pandemien
Gennem ni måneder brugte 43-årige Jonas Egebart al sin vågne tid i spidsen for Region Hovedstadens corona-taskforce. Tilbage står resultater, som har givet genklang i udlandet, og som han nu modtager Dagens Medicins ledelsespris for..

 ●   Medicintilskudsnævnet gransker insulinanaloger i hætteglas: Endokrinologer vender tomlen op
Nævnet har vurderet tilskudsområdet specifikt for insulinanaloger i hætteglas, efter Novo Nordisk sænker prisen på Novorapid, og Sanofi markedsfører deres middel som hætteglas. Det kunne vi ikke have ønsket bedre, siger afdelingslæge..

 ●   Ny professor forsker i sammenhængen mellem de store folkesygdomme og nyreproblemer
Jesper Nørgaard Bech er udnævnt som ny klinisk professor ved Medicinsk Afdeling på Hospitalsenheden Vest og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. .

 ●   Mens staten støtter bredt, bestemmer Lars Rebien, hvor dansk forskning skal være i verdensklasse
Lars Rebien Sørensen er opflasket med mantraet om, at man selv skaber sine resultater. Som formand i Novo Nordisk Fonden kan han påvirke udviklingen på vigtige samfundsområder, når fondens mange milliarder hvert år skal doneres. Men med magt følger også ansvar..

 ●   Professorer: Forskningens infrastruktur bør styrkes
Nye love og regler har været medvirkende til lange ventetider og store forsinkelser i mange forskningsprojekter. Det skaber frustration og kan betyde, at forskningsprojekter ikke bliver gennemført eller lider alvorlige økonomiske tab, skriver centerchefer fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital..

 ●   Psykiater: Diagnosen i et register dokumenterer ikke forekomsten af skizofreni
Psykiater Julius Vinbjerg stiller sig kritisk over for sammenhængen mellem hashpsykose og senere diagnosticering med skizofreni. For hvordan stilles diagnosen egentlig i dag?.

 ●   SSI-ekspert er usikker på hård influenzasæson: »Det afhænger af mange faktorer«
Flere har peget på, at den kommende influenzasæson bliver hård, men det findes der intet belæg for, og det kan lige så godt være, at den bliver mild, siger afdelingslæge og leder af influenzateamet ved SSI, Lasse Vestergaard..

 ●   Fødevarestyrelsen: Det kræver en fælles indsats at komme i mål med kostrådene
25 procent af klimabelastningen i Danmark stammer fra fødevareforbruget. Der er brug for en fælles indsats for at gøre danskernes madvaner både mere klimavenlig og sundere..

 ●   Rigshospitalet hjælper kommuner med genoptræning efter hjerneskade
Otte kommuner har i et projekt kunnet få rådgivning fra Rigshospitalet, når de har haft en kompleks sag med en borger, der skulle have kommunal genoptræning efter hjerneskade. Projektet er slut, men håbet er, at ordningen kan fortsætte i permanent form..

 ●   Danske forskere med spændende resultater på stor lungekongres
Den store lungekongres ERS er netop overstået, og som sædvanlig var danske forskere fremme med mange nye og spændende resultater. Vi bringer her et overblik..

 ●   Tilbageblik på de internationale bidrag til årets respiratoriske kongres
Årets store kongres for European Respiratory Society (ERS) er slut, og vi gør status over de store internationale forskningsnyheder..

 ●   Blodpropper i ben eller lunge giver øget risiko for åndenød og astma
Nyt dansk registerstudie viser, at personer, der har haft en blodprop i benet eller lungen, har forhøjet risiko for at få nedsat lungefunktion og udvikle astma. Kan have klinisk betydning, siger forsker..

 ●   Kronisk hoste kan være forvarsel om alvorlig sygdom eller død
Mange danskere render rundt og hoster konstant. Nu viser ny forskning, at hosten skal tages alvorligt, fordi kronisk hoste er associeret med øget risiko for alvorlig sygdom og død..

 ●   Diabetes under graviditet øger risikoen for dårligt syn hos barnet
Nyt dansk registerstudie peger på, at hvis en kvinde har diabetes under graviditeten, er barnets risiko for at have fejl på nethinderne og dermed nedsat syn forøget. .

 ●   Bryggeriforeningen: Lad evidens og dialog gøre unges alkoholforbrug (endnu) mere ansvarligt
DEBATSERIE: Nutidens unge drikker betydeligt mindre alkohol, end deres forældre gjorde, da de var unge. Men ungdommens alkoholkultur fører desværre alligevel til for mange ubehagelige episoder og triste skæbner. Men for at nye initiativer kan virke, skal de både basere sig på evidens og udformes i dialog med de unge, skriver direktør for Bryggeriforeningen..

 ●   Ny professor i nyresygdomme ved Aarhus Universitet
Hvorfor er udskillelsen af protein øget hos de nyrepatienter, hvor sygdommen bliver værre? Og hvordan undgår vi skader på transplanterede nyrer? Det undersøger Henrik Birn, som er ny professor på Aarhus Universitet..

 ●   Nyudnævnt professor i eksperimentel neurobiologi på SDU
Morten Meyer er ny professor i eksperimentel neurobiologi ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet. Han tiltrådte professoratet 1. september. .

 ●   Lungeultralyd ser ud til at kunne skelne typen af kronisk afstødning efter lungetransplantation
Lungeultralydsscanning kan i hænderne på en kyndig læge blive et effektivt værktøj til hurtigt at afklare, om en patient oplever symptomer på den “klassiske” eller mere aggressive form for kronisk afstødning efter lungetransplantation..



OM SIDEN | © Copyright 2021 BoLarsen.dk | Kontakt Webmaster | Har du brug for ithjælp / it-hjælp, så kontakt www.ithjælp.dk